Broby Tennis & Padel

broby-tennis-og-padel Broby Tennis & Padel

Broby Tennis & Padel blev en realitet den 1. april 2023 via en fusion mellem Brobyværk- og Nr. Broby Tennisklub.

De to oprindelige klubber havde gennem de sidste 3 år gradvist udvidet samarbejdet med blandt andet Brobymesterskaberne, fælles senior- og juniortræning, holdfællesskab til klubturneringerne under FTU samt det store fælles projekt omkring etablering af to padelbaner. En fusion var derfor en naturlig videreudvikling af samarbejdet og ikke mindst en styrkelse af ketsjersporten i Broby.

Som medlem i Broby Tennis & Padel får du adgang til 4 tennisbaner samt 2 padelbaner. Vi tilbyder træning til både voksne og børn, og du har som medlem mulighed for selv at bestemme, hvornår du vil dyrke din sport, da vi både tilbyder mulighed for booking af fast spilletid til tennis eller fleksibel booking/spil.

I Broby Tennis & Padel vil vi gennem sporten skabe et dynamisk miljø, hvor der dyrkes motion, og hvor relationerne mellem medlemmer og interessenter i lokalområdet styrkes. Sporten skal være med til at skabe oplevelser, vi kan være fælles om.

GODE FACILITETER I DEJLIGE OMGIVELSER

I Brobyværk på Skovvej 6A ligger to tennisbaner med kunstlys, to helt nye padelbaner med kunstlys, en minitennisbane med slagmur og en beachvolleybane. Derudover er der et pænt klubhus med omklædnings- og badefaciliteter plus en overdækket terrasse.

I Nr. Broby på Egeballe 1G ligger to tennisbaner og et mindre klubhus plus en slagmur. Ikke langt derfra ligger FC Brobys klubhus, og her kan man benytte dets faciliteter.

Som medlem af Broby Tennis & Padel kan du ønske fast spilletid en time om ugen på tennisbanerne og derudover booke ledige baner. Padelbanerne bookes på timebasis.

Indmeldelse og booking foregår på foreningens hjemmeside: www.brobytennisogpadel.dk

Proudly powered by WordPress | Theme: HoneyWaves by SpiceThemes